Ikke alle har råd til at få børn

Finanskrisen, dertilhørende usikkerhed på job- og boligmarkedet, får unge par til at udsætte beslutningen om at få børn.

Barn krammer mors mave

Finanskrisen sætter en stopper for familieforøgelse

Ifølge Danmarks Statistik kom 62.818 børn til verden i 2009, hvilket er et fald på 3,4 procent i forhold til året før. Og det er ligeledes det færreste antal børn siden 1989 – og det på trods af, at der er flere kvinder i den fødedygtige alder, skriver 24 timer.

Det koster et barn

Forbrugerrådets magasin Tænk Penge regnede i efteråret 2009 på, hvad det koster at opfostre et barn, fra det bliver født, til det fylder 18 år.

Første barn: 750.000 kr
Tallet dækker over udgifter til mad, tøj, pasning, fritid, større bolig, lommepenge og diverse udgifter til begivenheder som fødsel, dåb og konfirmation. Der er også indregnet indtægter på godt 200.000 kroner i børnepenge i løbet af de 18 år.

Andet barn: 400.000 kr
Barn nummer to koster cirka det halve, fordi der er stordriftsfordele i husholdningen, tøj, barnevogn, voksipose og så videre kan genbruges, hvis man altså ikke har købt lyserødt til det første barn, og nr. 2 viser sig at være en dreng. Og så er der eks. en lille søskenderabat på pasning m.v.

Der findes ikke tal for, hvad barn nummer tre, fire, fem eller flere koster.

Børn er dyrest de første år, hvor udgifterne til pasning er høje. Da koster et barn omkring 43.000 kroner om året. Når de nærmer sig de 18 år, er det testens konklusion at de koster i snit 29.000 kroner om året, selv om de for længst er begyndt at få lommepenge og mærkevarer.

Vær opmærksom på, at der er tale om gennem-snitsomkostninger – børn kan selvfølgelig være både langt billigere og langt dyrere at opfostre.

Rammer især de unge par
Ifølge seniorforsker Mogens Christoffersen fra SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd – har vi kun set begyndelsen. Og han vurderer også, at det er den økonomiske krise, som spiller ind. Og fortsætter familierne med at udsætte eller aflyse planerne om at få børn, kan det få konsekvenser.

“Den økonomiske usikkerhed rammer især unge, fordi de har sværere ved at komme ind på arbejdsmarkedet og også bliver afskediget først. Derfor er det naturligt nok, at de tøver med at få et barn, indtil de har færdiggjort deres uddannelse og fået et fast job med løn under barselsorloven”, siger han til 24timer.

Bolig- og jobmarkedet spiller ind
Faldet i fødselstallene kommer ikke bag på forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen i Nordea.

“Børn er fast arbejde og udgifter i mange år. Når man sætter dem i verden, er det i tillid til at kunne forsørge dem, og derfor tænker mange sig selvfølgelig om en ekstra gang lige nu. Med et barn bliver lejligheden måske lidt trang, og det kan blive nødvendigt at anskaffe sig en bil, så det er bestemt ikke gratis at få børn”, siger Ann Lehmann Erichsen.

Hun mener også at det fastfrosne boligmarked er med til at forværre situationen for de unge.

“Børn kræver plads til skrig og skrål, men lige nu sidder mange i kø og venter på at kunne skifte bolig. Det er måske endda en væsentligere forklaring end finanskrisen.”

Sanne Marie Hansen, næstformand i foreningen Forældre og Fødsel, er overrasket over det markante fald i fødselstallet, men hun havde også forventet at der ville være et fald i 2009.

“Det er nok den økonomiske krise og usikkerheden på arbejdsmarkedet, der slår endnu mere igennem, end jeg havde forventet. Mange har ikke råd til at få børn i øjeblikket. De venter på bedre tider.” mener Sanne Marie Hansen.

Deltag i debatten...

Her kan du skrive en kommentar eller en anmeldelse af artiklen

Hvis du ønsker at få vist dit billede eller jeres logo sammen med kommentaren/anmeldelsen, så anskaf en gravatar!