Nybagt mor tvunget til at søge job
Når en mor har født sit barn, går hun naturligvis på en velfortjent barsel, hvor hun sammen med barnet kan nyde dets første måneder i den nye verden. Sådan er det for de fleste.

Nybagt mor tvunget til jobsøgning af Tønder Kommune
Sådan er det dog ikke nødvendigvis i Tønder
En 20-årig nybagt mor fra Tønder på kontanthjælp, fik nemlig besked fra Tønder kommune, at hvis hun ikke søgte job, selvom hun lige havde født et barn, så røg hendes kontanthjælp.
“Hun skal møde op og bevise at hun har søgt job, mindst to job, og det har hun ikke, for hun er på barsel”, udtalte den unge kvindes mor, Lise Lotte Nielsen, skriver DR. Hun er naturligvis stærkt fortørnet over kommunens opførsel.
Indkaldt til flere kontrolsamtaler
Den nybagte mor blev indkaldt til to kontrolsamtaler med kommunen. Først blev hun indkaldt til en kontrolsamtale den 7. januar, blot to dage før hun fødte sit barn, og dernæst igen den 2. februar, 3½ uge efter fødslen.
“Det er vanskeligt at forstå, hvis medarbejdere med en socialfaglig baggrund laver den slags fejl”, siger socialrådgivernes formand Betina Post, der forklarer at alle kvinder, også de på kontanthjælp har ret til 14 ugers barsel.
Indrømmer at der er sket en fejl
Tønders borgmester, Laurids Rudebeck fra Venstre, indrømmer nu at kommunen har begået en fejl.
“Vi har fejlet. Hun har brev i morgen tidligt eller aller senest i overmorgen om, at hun skal se bort fra det brev hun har fået”, udtaler borgmesteren.
Det lyder bestemt ikke som en rar besked at få, når man lige har født, men det var trods alt godt at se, at der blev fundet en løsning på det og at der var tale om en fejl.